TV der bevæger dig

Der bliver snart hentet affald igen

En periode blev der afleveret så lidt affald, at Sønderborg Kraftvarmværk måtte lukke ned. Det blev udnyttet til at renovere den store ovn.

Sønderborg forsyning regner med at kunne hente affald hos alle husstande igen fra starten af næste uge.

Bare rolig - der skal nok snart blive hentet affald. Det er meldingen fra Sønderborg Forsyning til kommunens borgere. Siden snevejret begyndte  midten af december har det været svært for forsyningsselskabet entrepenører at komme rundt og hente affald i hele kommunen.

Efter jul begyndte det at snerpe til og Sønderborg Forsyning fik mange henvendelser fra borgere, der var trætte af at have flere ugers affald stående.

- Derfor tilbød vi at folk kunne bruge huller som helst sæk, og så lade sækkene stå indtil føret igen tillod afhentning af affald, siger kommunikations-koordinater Helle Sørensen fra Sønderborg Forsyning.

Men forsyningen blev ved med at få hober af opkald fra utilfredse borgere. Så løsningen blev at opstille tre containere ved administrationen på Ellegårdsvej i Sønderborg. Her kan alle aflevere deres affald - i hvert fald ugen ud. Det har en del borgere allerede benyttet sig af:

- Der kommer cirka en bil i timen - typisk med trailer på. Så det ser ud til, at folk lige har samlet sammen fra hele vejen inden de kører afsted.

I gang fra mandag

Med tøvejr i vente resten af ugen håber Sønderborg Forsyning at kunne hente affald igen fra starten af næste uge.

- Vi håber at kunne køre fra på mandag igen, og at ugedagene for afhentning så igen vil stemme. Så nu ser det ud til, at det hele igen går op i en højere enhed, siger Helle Sørensen.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu