Der er saltet i det syd- og sønderjyske

Det kolde vejr har sendt saltsprederne på vejene i løbet af natten i det syd- og sønderjyske.

Temperaturen på vejene viser minusgrader, og det betyder, at der er blevet saltet på statsvejene i løbet af natten. Flere steder i det Syd- og Sønderjyske er der også blevet saltet på de mindre veje, oplyser Vejdirektoratet og de syd- og sønderjyske politikredse.

Vejdirektoratet fremhæver Vejle, Kolding, Esbjerg og Varde som steder, hvor man skal være ekstra opmærksom på glatføret.

Politiet opfordrer til, at man kører efter forsigtigt og efter forholdene.

Du kan på Vejdirektoratets hjemmeside selv se, hvordan forholdene er, hvor du skal køre.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.