Der er stadig masser af godt vand i Jelling Friluftsbad

Lørdag fejrede friluftsbadet 50-års jubilæum. Blandt gæsterne var nogle af de allerførste ansatte - Inga og Skip Burn.

Det blev kun til enkelt sæson som henholdsvis bademester og campingpladsforpagter, men det er en tid, som de husker godt, og de har skrapbøgerne fyldt godt op med klip fra Jelling Friluftsbad.

Inga og Skip Burn husker tiden som hårdt arbejde fra seks morgen til midnat, men på det tidspunkt i 1966  manglede parret penge og derfor sagde de ja til jobbet.

Jelling Friluftsbad fejrer jubilæum.
Jelling Friluftsbad fejrer jubilæum.

 

I dag er der sket meget med friluftsbadet, og der er mange flere faciliteter end dengang i 60'erne, fortæller de to.

- Der er kommet trampolin og møbler. Det havde vi slet ikke dengang. Da kom folk med et tæppe om armen, siger Skip Burn til TV SYD.

Jelling Friluftsbad fejrede i dag sit 50-års jubilæum med åbent hus. Friluftsbadet blev bygget af frivillige i 1965 til 1966.

Friluftsbadet har åbent hver dag resten af sommeren.

Du kan se mere her

Jelling Friluftsbad fejrer jubilæum.
Jelling Friluftsbad fejrer jubilæum.