TV der bevæger dig

Der mangler bloddonorer i trekantsområdet

Blodbussen holdt i dag i Vejle. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

02:00

Alt for mange bloddonorer bliver væk, når de indkaldes til at give blod. Det betyder, der mangler bloddonorer i trekantsområdet.

1 af 2

Blodbankerne mangler meget blod. Derfor har de kaldt mange af de frivillige bloddonorer ind til en tapning her inden jul. Men det er slet ikke nok.

Hvis du har meldt dig selv som bloddonor, så skal du i disse dage holde øje med din mobiltelefon. Det kan være, der snart tikker en sms ind.

Hvad det skyldes, er vi ikke helt klar over. Men det betyder, at vi er nødt til at booke flere og flere donorer til en dags arbejde. For eksempel i dag 65 bookninger, og så kommer vi hjem med 45.

Helene Henriette Bundgaard Jensen, bioanalytiker, Sygehus Lillebælt

Blodbankerne står nemlig og mangler blod her op til jul. Det skyldes blandt andet, at omkring 20 procent af bloddonorerne bliver væk til en tapning.

- Hvad det skyldes er vi ikke helt klar over, men det betyder, vi er nødt til at booke flere og flere donorer til en dags arbejde. For eksempel i dag 65 bookninger og så kommer vi hjem med 45, fortæller bioanalytiker ved Sygehus Lillebælt Helene Henriette Bundgaard Jensen til TV SYD.

En af dem, som har meldt sig som bloddonor, er TV SYDs egen Dorte Callesen. Hun er slet ikke i tvivl om, hvorfor hun har valgt at give blod.

Hvis man skulle komme i en situation en gang, hvor man har brug for noget, så har jeg det godt med, jeg selv har været med til at give noget.

Dorte Callesen, vært, TV SYD

- Jeg synes, at man kan ikke modtage noget, hvis man ikke giver noget. Hvis man skulle komme i en situation en gang, hvor man har brug for noget, så har jeg det godt med, jeg selv har været med til at give noget.

Der er mange restriktioner og regler for, hvornår man må give blod - også selvom man er godkendt som donor. For eksempel kan man ikke give blod, hvis man lige har været ude at rejse eller været hos tandlægen.

I morgen holder blodbussen i Middelfart på p-pladsen ved det nye apotek i Jernbanegade.

Du kan på bloddonor.dk se, hvordan du kan tilmelde dig som donor.

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu