Der overnattede en familie i det brændte oldtidshus

Der overnattede en familie på fem i det oldtidshus, der søndag morgen nedbrændte i Hjemsted Oldtidspark. Politiets vurdering er, at branden skyldes gløder fra et bål i huset.

En fynsk familie havde overnattet i det hus, der udbrændte i oldtidsparken ved Skærbæk.

Familien havde søndag morgen tændt bål i huset, og det strider ikke mod afbrændingsforbuddet, oplyser indsatsleder Michael Frederiksen, Syd - og Sønderjyllands Politi, til TV SYD. 

Branden opstod, mens forældrene et øjeblik var væk fra huset.

Der overnatter hver sommer familier i de huse og hytter, som findes på Hjemsted Oldtidspark.

Hjemsted Oldtidspark skulle åbne for publikumsadgang klokken 10 søndag formiddag - men holder lukket hele søndag på grund af oprydning og tekniske undersøgelser.