Der skal fokus på modermærkekræft - derfor en europæisk dag

Cirka 50 mænd og kvinder i Region Syddanmark dør hvert år af modermærkekræft. Men det skal øget fokus og gratis screening gerne lave om på.

Ifølge statistikkerne for årene 2009 til 2013 så bliver 244 kvinder og 215 mænd i Region Syddanmark ramt af modermærkekræft om året.

Mange af dem overlever ikke. 23 kvinder og 37 mænd her i regionen dør som følge af modemærkekræft.

I dag er det Europæisk Modermærkekræftdag, og blandt andet i Vejle kunne man gratis og uden tidsbestilling få undersøgt sine modermærker for kræft.

Blandt de første i køen til en gratis screening er Lone Lomholt.

Jo ældre man bliver, så forandrer end krop sig, og der kunne jeg faktisk se, at jeg havde to pletter, som jeg gerne vil have kigget efter, fortæller Lone Lomholt til TV SYD.

Jo ældre man bliver, så forandrer end krop sig, og der kunne jeg faktisk se, at jeg havde to pletter, som jeg gerne vil have kigget efter, fortæller Lone Lomholt til TV SYD.

At det i dag er modermærkekræftdag gav hende det sidste skub til at komme afsted.

Hudlæge Henrik Thomann garanterer, at minutterne er godt givet ud, og han sætter stor pris på så mange er mødt op i dag.

-Det er rigtig vigtigt at blive undersøgt, og med sådan en dag som i dag, er det nogle andre mennesker, der kommer.

Modermærketjekket er hurtigt og smertefrit overstået, og Lone Lomholt er glad.

-Jeg synes det var rart, at jeg blev tjekket over det hele, på hele kroppen. Så jeg går glad og tilfreds herfra med, at der er ikke noget, så det var rigtig godt, slutter Lone Lomholt.