Derfor sloges de i flyet

De to fulderikker, der kom op at slås i et fly, er nu blevet afhørt. Den ene af dem kunne intet huske.

De to mænd, der var oppe at slås i et fly i går, er nu løsladt. Kaptajnen på Ryan Air-flyet valgte på grund af slagsmålet at nødlande i Billund.

Slagsmålet stod mellem en 36-årig mand fra Letland, og en 31-årig englænder.

Manden fra Letland kunne ikke huske noget bagefter, men det kunne englænderen.

Han fortalte, at de sad ved siden af hinanden, og i begyndelsen var gode venner, mens de drak spiritus.

- Men på et tidspunkt begynder esteren at tale meget grimt til flypersonalet, hvilket englænderen så påtaler over for ham. Det får esteren til at tænde af og slå englænderen, som slår igen. Og så eskalerede det, siger kriminalkommisær, Per Christensen, fra Billund Politi til ekstrabladet.dk

Begge mænd har fået en bøde på 3.000 kr. Nu venter et formentligt seks-cifret erstatningskravfra Ryan Air.