TV der bevæger dig

Det blev dyre dråber til unge værtshus-gæster

Man skal være 18 år for at få en øl på et værtshus.

Fem ungersvendes besøg på et værthus i Tønder natten til lørdag blev en dyr fornøjelse for værtshusejeren og tjeneren.

De må nemlig til lommerne og betale en bøde for udskænkning til personer under 18 år, da de tørstige unge kun var 16 og 17 år.

- Vi tjekker jævnligt restauranter, barer, diskoteker for om der sælges alkoholiske drikke til unge under 18 år - og når vi som i nat opdager, at det sker, så risikerer det at blive nogle dyre dråber for både gæster og værtshusets ejer og personale, siger vagtchef Erik Lindholt til TV SYD.

 

Bødestørrelser:

Ved servering for unge under 18 år tages ved en førstegangs forseelse udgangspunkt i følgende bødestørrelser:
Restauratører/bestyrer:  2.000 kr.
Tjener:                                        1.000 kr.
Den unge under 18 år:          500 kr.

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden