Kirke fylder rundt: Det bliver fejret med med helt nye toner

Grundtvigskirken i Esbjerg fylder 50 år. Mandag blev en ny fødselsdags-salme sunget for første gang.

50 år er ingen alder for en kirke, men når det nu er tale om en rund fødselsdag, skal der selvfølgelig lidt ekstra til. 

I anledning af jubilæet foregår der i løbet af året en lang række aktiviteter, og en af dem er præsentationen af en helt ny salme, der er skrevet i anledning af de 50 år.

Salmen, der er skrevet af Iben Krogsdal og komponeret af Kristian La Cour, blev mandag præsenteret for et stort fremmødt publikum.

Salmen hedder "En brusende sommer med livstid at fejre!".

Grundtvigskirken fra 1969 blev bygget, fordi der var stor tilvækst i Østenbyen i Esbjerg. Byggestilen er typisk for tidens opbrud med normer og ligner ikke en klassisk kirke.

Også resten af året bliver den runde fødselsdag fejret med forskellige arrangementer i kirken.