Det danske mindretal håber på mange stemmer

Klokken 8 søndag morgen åbnede valgstederne til kommunalvalget i Slesvig-Holsten. Et valg, hvor det danske mindretal håber på mange stemmer.

Valglokalerne er åbne til klokken 18. 

Valget gælder amterne og kommunerne i delstaten Slesvig-Holsten. Ved det seneste kommunalvalg for fem år siden stemte 46,7 procent af de 2,35 millioner stemmeberettigede borgere i de næsten 1.100 kommuner i Slesvig-Holsten, hvor de fleste kommuner er meget små. 

Med fem år siden seneste kommunalvalg er der mange førstegangsvælgere i dag. Det gælder både de 16-årige, der kan deltage ved valget, men det gælder også EU-statsborgere med bopæl i Slesvig-Holsten.

16-årige har haft valgret i Slesvig-Holsten siden sidste års valg til landdagen i Kiel. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.