TV der bevæger dig

Det er både svært at stemme og svært at stille op

Det er ikke helt let at stemme eller blive valgt hos Foreningen Nykredit. Foto: Torben Christensen, Scanpix

Når Foreningen Nykredit i dag afholder valg til repræsentantskabet, så kræver det, at vælgere og kandidater lever op til en lang række krav.

Valget det foregår på Innovationsfabrikken i Kolding og alle er som udgangspunkt velkommen til at møde op. Til gengæld så skal interesserede ikke gøre sig nogle forhåbninger om at stemme eller stille op til medlemsvalget i repræsentantskabet.

Det kræver nemlig, at en række betingelser er opfyldt forud for mødet tirsdag aften.

 

Så besværligt er det at stemme.

Nykredit er en forening. I modsætning til de andre kreditselskaber er det ejet af medlemmerne, ikke af kommercielle foretagender.

Derfor kan medlemmerne stemme stille op til og stemme til Nykredits repræsentantskab, men det langt sværere end at stemme i de fleste andre foreninger eller til et folketingsvalg:
 
Man kan ikke stemme pr. brev. Man skal møde personligt op for at stemme.

Man skal melde sig og dokumentere sin stemmeret senest 14 dage før valget. Hvis man bare møder op uden at være tilmeldt, får man ikke lov til at stemme.

Man kan højst stemme med seks fuldmagter. Altså på seks andre låntageres vegne.

 

Så besværligt er det at blive valgt.

Det er ikke nok bare at møde op for at blive opstillet til foreningen Nykredits repræsentantskab:
 
 Man skal registreres som kandidat senest 14 dage før valget.
 
Man skal selv holde øje med, hvornår valget udskrives.
 
Man skal have mindst 25 stillere, og man kan ikke være stiller for sig selv. Man skal altså skaffe underskrifter fra 25 andre medlemmer, som bor i valgområdet.
 
Et medlem af foreningen kan kun være stiller for én kandidat i hvert valgområde.
 
En kandidat kan ikke være stiller for sig selv.
 
Hvis en ejendom ejes af flere låntagere i Nykredit Realkredit A/S eller Totalkredit A/S i sameje, skal disse ejere være stillere i forening.
 
Inden udløbet af fristen for indsendelsen af kandidatforslag skal stillerne dokumentere deres valgret, og kandidaterne skal dokumentere deres valgbarhed.
 
Der er kun valg hvert fjerde år.
 
Erhvervslånere har lige så mange pladser i repræsentantskabet som de private lånere. Selvom langt de fleste medlemmer er private borgere, som har taget lån i deres hus.

Man skal først melde sig ind i foreningen Nykredit, selv om man er medlem af Totalkredit.

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden