TV der bevæger dig

Det er finmekanikken der er på skinner i Børkop

Modeltog-træf i Børkop Foto: Michael Nielsen, TV SYD

Modelbyggere fra Danmark og Sverige har taget skinner og tog i bagagen for at samle det til en togbane på 16 gange 35 meter i Englysthallen i weekenden.

Modeltogsbyggere fra hele landet samt fra Sverige mødes til træf i Englysthallen i denne weekend. Her bidrager de alle med tog og moduler, der, når det sættes sammen, kommer til at udgøre en stor togbane på 16 X 35 meter.

Det er blandt andet Peter Møller fra Brejning, der har taget initiativet til træffet, som er arrangeret af en helt ny klub for modeltogs-entusiater.

-Vi er medlem af N-modulgruppen på Sjælland, så normalt kører vi til Sjælland for at køre og mødes med andre, men nu tænkte jeg og de andre at tage teten og stable en klub på benene her i Vejle-området. Klubben skal dække Jylland og Fyn, fortæller Peter Møller.

Klubben kommer til at hedde N-Modulvest og dækker over, modulerne der bygges i, så det passer sammen med de andre moduler, når klubberne mødes for at køre på banen.

Indtil videre er de fire personer, en stiftende generalforsamling finder sted umiddelbart efter træffet i Englysthallen, og så håber klubben at tiltrække flere medlemmer og øge interessen om modeltog og modulbygning.

- Vi vil mødes efter behov alt efter hvor der er plads til os, da vi ikke selv har klublokaler. Her vil vi udveksle gode råd og erfaringer og snakkes om modeljernbane i almindelighed og spor N i særdeleshed. Der vil være mulighed for at tage et modul med for at vise fremskridtene, få råd og vejledning. Men egentlig kørsel er på køredage og udstillinger, hvor vi sætter vores moduler sammen til et stort anlæg, fortæller Peter Møller.

Hvis du har hang til de små tog, så kan du også møde N Modulvest samt de besøgende klubber fra N Modulgruppen, SOVNK og NskalaSkåne søndag. Der er gratis entre.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden