TV der bevæger dig

Det er nemt for blinde at binde børster

02:36

Foto: TV SYD Foto: TV SYD

1 af 2

Ulla Skøtt Nielsen kan næsten ikke se. Men til gengæld kan hun mærke, hvad hun laver. Det gør hende i stand til at have et arbejde.

Ulla Skøtt Nielsen fra Horsens kan hverken se til siden, op eller ned. Men selvom hun er svagtseende, er det ikke noget problem at føle sig frem til hullerne på den plade, hun er ved at binde til en børste. Og hun er glad for, at hun har fået chancen for at arbejde:

- Det giver mig socialt samvær med andre mennesker. Man ser, at man udmærket godt kan klare sig, selvom man er svagtseende, fortæller hun til TV SYD.

Siden 1700-tallet har man sat blinde til at binde børster, fordi det er rent fingerarbejde, som blinde og svagtseende netop kan føle sig frem til.

Det er erhvervsfonden Blindes Arbejde, der i dag beskæftiger Ulla Skøtt Nielsen tre dage om ugen. Fondens hovedformål er at skaffe arbejde til blinde og svagt synede personer indenfor fremstilling af børster og koste, vævning, håndfletning af kurve og stolesæder og butiksarbejde.

Men generelt set er det svært for blinde at sparke døren ind til erhvervslivet:

- Vi er den handicaporganisation, der har færrest medlemmer i arbejde, siger Kirstine Munk Bondesen, der er medleder af butikken hos Blindes Arbejde i Horsens.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden