Det fulde konflikt-overblik: Her går de hjem og her bliver de sendt hjem

Danmark risikerer at blive lammet, hvis lønmodtagernes strejkevarsel og arbejdsgiverne lockoutvarsel bliver til virkelighed i april. Få det fulde overblik her.

Kan familiens mindste komme i børnehave? Og må samfundets ældste klare sig uden sin hjemmehjælper?  

De spørgsmål har rejst sig efter de seneste dages strejke- og lockoutvarsler. Varsler, der kan ende med en storkonflikt, der lammer samfundet fra april.

Lønmodtagerne og arbejdsgiverne er ikke blevet enige om vilkår, goder og løn i overenskomstforhandlingerne. Derfor går de nu hårdere til værks.

Lønmodtagerne har varslet strejke fra 4. april, hvor 100.000 offentligt ansatte vil nedlægge arbejdet. På den anden side har arbejdsgiverne i både stat, kommuner og regioner udsendt et lockoutvarsel, der i alt kan sende 440.000 offentligt ansatte hjem uden løn fra den 10. april.

Hvad er status på forhandlingerne?

Status lige nu er, at forhandlingerne om en overenskomst for de offentlige ansatte er brudt sammen i både stat, kommuner og regioner. En af de centrale knaster i forhandlingerne er lønstigninger. Derudover kriges arbejdsgiverne og de offentligt ansatte om den betalte spisepause. Og kommunalt er der uenighed om en aftale for lærernes arbejdstid.

Forhandlingerne foregår på grund af sammenbruddet i Forligsinstitutionen, hvor forligskvinde Mette Christensen skal mægle mellem parterne. Hun skal forsøge at forhandle et kompromis på plads mellem arbejdsgiverne og de 745.000 offentligt ansatte inden 4. april.

Sker det ikke, er der to muligheder: Enten bliver storkonflikten en realitet og strejken begynder 4. april og lockouten d. 10. april. Eller også kan forligskvinden udsætte både lockout og strejke med 14 dage ad to omgange. Derfor er 23. april og 2. maj begge mulige tidspunkter for en strejkestart, mens de offentligt ansatte også kan lockoutes 24. april og 8. maj, hvis parterne ikke finder en løsning.

Her rammer en mulig strejke

Omkring 100.000 offentligt udsatte er udtaget til konflikt. Det er blandt andet lærere, pædagoger, læger, ansatte på jobcentre og sosu’ere, der skal strejke.

Herunder er et kort over alle de varslede strejker for ansatte i stat, kommuner og regioner i Syd- og Sønderjylland. Blå markerer statsansatte, grøn markerer kommunalt ansatte og orange markerer ansatte i regionerne.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Lockout rammer stort set alt

Derudover har de statslige, regionale og kommunale arbejdsgivere altså også varslet en lockout fra den 10. april, hvis der ikke nås en aftale. I alt kan op mod 440.000 offentligt ansatte blive sendt hjem fra deres job. Det fordeler sig mellem 120.000 statsansatte, 70.000 regionalt ansatte og omkring 250.000 kommunalt ansatte.

På det statslige område er det en lang række ministerier, der bliver ramt. Flest tomme stole vil man finde i Børne- og Socialministeriet, hvor 93 pct. af medarbejderne vil blive sendt hjem. Lockouten vil derudover ramme en række uddannelsesinstitutioner – blandt andet universiteter, efterskoler, gymnasier og produktionsskoler.

På det regionale område vil 20 hospitaler og samtlige regionshuse blive berørt af en eventuel lockout. Lokalt vil det betyde, at Regionshospitalet Horsens, Sygehus Sønderjylland – Sønderborg og Friklinikken i Grindsted sammen med regionshusene i Vejle og Horsens er omfattet af Danske Regioners lockout. 

Hospitalerne i Vejle, Kolding, Aabenraa og Esbjerg bliver ifølge Danske Regioner ikke omfattet af lockouten. Undtaget fra lockouten er også en række sårbare patientgrupper, herunder alle psykiatriske patienter. Der vil også blive oprettet et nødberedskab.

Alle skoler og dagtilbud rammes

Den kommunale lockout er ifølge Kommunernes Landsforening (KL) en bred lockout. Det vil sige, lockouten i udgangspunktet dækker alle kommunalt ansatte, hvis organisation har varslet strejke. Det vil altså sige, at alle skoler, dags- og fritidsinstitutioner i Syd- og Sønderjylland vil blive ramt. 

Ifølge KL’s formand Martin Damm har KL besluttet, at en lockout ikke må berøre borgere, der har brug for livsnødvendig hjælp. Det vil sige eksempelvis varmeværker, herberger og sociale institutioner bliver friholdt. Det samme gælder den kommunale hjemmepleje.

Mangler der noget i kortet, eller har du opdaget en fejl? Kontakt os på stjo@tvsyd.dk