TV der bevæger dig

Unik hjælp til iværksættere med den gode ide

Martine Møller Bernat og Janni Thomhav er lokale iværksættere, som får økonomisk hjælp af det nyetablerede 'Kolding Start Up Boost'. Foto: Esben Kock Jensen, TV SYD

Kolding Start Up Boost er en realitet og er et samarbejde mellem etablerede virksomheder og Business Kolding, der skal give økonomisk hjælp til folk med en god ide. Foto: Esben Kock Jensen, TV SYD

1 af 2

Rigtig mange iværksættere kommer aldrig igang, fordi det er rigtig svært at finde penge. Det skal et nyt initiativ i Kolding gøre noget ved. Veletablerede virksomheder og Business Kolding skyder penge i nye virksomheder med en god ide.

Alt for mange iværksættere kommer aldrig rigtigt igang, fordi det at svært at finde pengene. Men det skal være slut. 

Store etablerede virksomheder er nemlig sammen med Business Kolding gået sammen om at finde en pose penge, der skal hjælpe de nye virksomheder igang.

Vi kan ikke få penge, så længe vi ikke har et færdigt produkt, eller forretningsideen er på plads. Hele den her idefase, der er der ikke penge nogen steder.

Martine Møller Bernat, iværksætter, Jama Incubators, Kolding

Den hjælp kommer lige på det helt rigtige sted, fortæller to lokale iværksættere.

I over et år har Martine Møller Bernat og Janni Thomhav været igang med at udvikle et stykke nyt velfærdsteknologi i deres firma Jama Incubators, de mener kan blive en stor succes.

- Det er en rigtig god ide - både på den korte bane, men i særdeleshed på den lange bane, fortæller Martine Møller Bernat, uden at afsløre præcist, hvad det er de er igang med at udvikle. Det er endnu en hemmelighed.

Selvom de altså ikke tvivler på den gode ide, så kniber det gevaldigt med at finde penge, der skal være med til at realisere deres drøm.

- Vi kan ikke få penge, så længe vi ikke har et færdigt produkt eller forretningsideen er på plads, eller vi har kunder. I ide-fasen er der ikke penge at hente nogen steder, siger Martine Møller Bernat.

Derfor har de to iværksættere store forventninger til 'Kolding Start Up Boost', der i et samarbejde mellem Business Kolding og virksomheder står klar med et legat eller et lån, uden at der stilles en masse krav.

Vi kommer tæt på nogle iværksættere, som har en ide som de gerne vil udvikle, og vi kommer tæt på nogen, der har en energi og lyst til at starte noget selv, og det kan inspirere os.

Hans Erik Bylling, CEO, Aller Aqua

- Når vi lykkes med det her, vil vi være de første i landet, der vil lykkes med at lukke et hul, som rigtigt mange iværksættere har, og som helt sikkert er skyld i, at en hel masse virksomheder ikke kommer igang og udvikler sig, som de ville kunne have gjort, fortæller Tommy Langhoff, der er administrende direktør i Business Kolding.  

Foreløb har seks virksomheder og Business Kolding sagt ja til at investere ialt 3,1 millioner kroner i nye iværksættere, som har svært ved at finde pengene.

De gør det, fordi de tror, pengene er givet godt ud. 

- Vi kommer tæt på nogle iværksættere, som har en ide som de gerne vil udvikle, og vi kommer tæt på nogen, der har en energi og lyst til at starte noget selv og det kan inspirere os, siger Hans Erik Bylling fra Aller Aqua.

For Martine Møller Bernat og Janni Thomhav betyder hjælpen fra nogle af de etablerede virksomheder i lokalområdet, at de får muligheden for at komme et skridt videre med deres projekt, der endnu er på tegnebrædtet og hemmligt.

Når vi lykkes med det her, vil vi være de første i landet, der vil lykkes med at lukke et hul, som rigtigt mange iværksættere har.

Tommy Langhoff, adm. direktør, Business Kolding

- Det gør en kæmpe forskel, så vi kan få lov at gøre det vi er gode til, og udvikle og finde på og komme med ideer, siger en glad Martine Møller Bernat.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden