TV der bevæger dig

Det må Carl Holst tale med sig selv og sin Gud om

Et flertal stemte imod, at opfordre Carl Holst til at betale sit eftervederlag tilbage. (Foto fra regionens web-streaming)

Den afgående regionsrådsformand Carl Holst kom endnu en gang på regionsrådets dagorden. Eller rettere hans eftervederlag. Og endnu en gang afviste et flertal i rådet at tage stilling.

Det var Enhedslisten, som havde stillet forslag om, at regionsrådet skulle opfordre deres tidligere formand til at betale hele vederlaget minus eventuel skat tilbage.

Vibeke Syppli Enrum (EL) mente, at sagen bidrager til politikerlede.

Men forslaget vandt ikke gehør. Den ny tiltrådte regionsrådsformand, Stephanie Lose, Venstre, fik stort flertal for sin afværgedagsorden.

Forslaget blev bl.a. støttet af Socialdemonkraterne. Poul-Erik Svendsen, advarede imod, at regionsrådet skulle udvikle sig til et etisk råd, og at medlemmerne skulle til en etisk prøve.

- Det kan godt være, at reglerne har nogle skavanker. Men jeg mener, at det her er noget, Carl Holst skal tale med sig selv og sin Gud om?

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden