Det sidste skib ud af tørdokken

En epoke er slut: For sidste gang blev et repareret skib bugseret ud af tørdokken på Fredericia Skibsværft.

Det blev en vemodig dag for de ansatte og for ejeren Thomas Andersen. 400 arbejdspladser forsvinder med værftet, som allerede er igang på Lindøværftet.

Får overtid for kørsel

De ansatte på værftet i Fredericia skal frem til 1. januar transporteres i bus til Lindø. Transporttiden afregnes som overtid, fordi ejeren ønsker, at alle skal arbejde 8 timer på værftet.

Efter 1. januar, hvor Fredericia Skibsværft officielt ophører med at eksistere i fæstningsbuen, skal de ansatte selve sørge for transport frem og tilbage.

Lejeaftale opsagt

Fredericia Skibsværft flytter til Lindø, fordi et flertal i Fredericia Byråd ikke ønskede at forlænge lejeaftale på havnen i Fredericia. Det skete i forbindelse med storstilede planer for den gamle Kemira-grund på den anden side af havnebassinet.

Værftet havde en lejeaftale frem til 2015. Men valgte at flytte til de større og mere egnede fasciliteter på Lindø, da A.P. Møllers besluttede at lukke sit skibsværft.

Området skal fremover - foruden Fredericia Skibsværft - være centrum for vindmølleproduktion.

Berørt af situationen.

Billederne til denne artikel viser det sidste skib, som bugseres ud af dokken. Processen blev fulgt på tæt hold af de ansatte, som var tydeligt berørt af situationen.