TV der bevæger dig

Det skal koste at blive væk fra danskundervisning

Der skrives på livet løs i modtageklasse på Dybbølskolen. Foto: Pernille Keller Sand, TV SYD

Modtageklasse på Dybbølskolen. Foto: Pernille Keller Sand, TV SYD

Undervisning i modtageklasse på Dybbølskolen. Foto: Pernille Keller Sand, TV SYD

1 af 3

Flygtninge skal hjælpes hurtigt i gang og ud på arbejdsmarkedet. Derfor skal der også stilles krav. Det har Sønderborg Kommune nu lavet en strategi for.

Sønderborg Kommune har netop præsenteret en ny flygtningestrategi, der skal sikre bedre integration i kommunen. Den indeholder seks punkter. Blandt andet fokus på den enkelte flygtnings kompetencer, hurtig indsats i forhold til uddannelses og job, introforløb, intensiv danskundervisning og tildelte boliger over hele kommunen.

Vi har som kommune simpelthen ikke råd til, at de nyankomne bliver parkeret på offentlig hjælp og sidder passive i hjemmet.

Strategien stiller også krav og forventninger til flygtningene, så integrationen af de nytilkomne bliver en succes. Et af dem er økonomiske sanktioner mod flygtninge, der ikke møder op til sprogundervisning.

- Vi har som kommune simpelthen ikke råd til, at de nyankomne bliver parkeret på offentlig hjælp og sidder passive i hjemmet. I Sønderborg vil vi skabe de rammer der skal til for at flygtningene bliver et aktiv for kommunen - ikke et passiv, siger formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Sønderborg Kommune, Jan Prokopek Jensen (A), i en pressemeddelelse.

Antallet af flygtninge og familiesammenførte steg i Sønderborg Kommune i 2015, og i 2016 forventes tallet at stige yderligere. Så udfordringerne for kommunen vokser. Derfor er strategien nødvendig. Integrationen af de nye medborgere påvirker blandt andet kommunens velfærd.

- Der er lige nu ikke meget der tyder på, at de konflikter vi oplever ude i verden pludselig forsvinder. Det vil betyde, at den opgave der ligger i at få integreret flygtninge i det danske samfund bestemt ikke bliver mindre. Sådan er vilkårene, og det handler vi på i Sønderborg, uddyber Jan Prokopek Jensen.

Fakta: De 6 pejlemærker for Sønderborg Kommune

  • Sønderborg Kommune handler proaktivt, når nyankomne skal boligplaceres
  • Sønderborg Kommune vil, at børn, unge og voksne tilegner sig det danske sprog
  • Sønderborg Kommune vil, at alle borgere i den erhvervs­dygtige alder er selvforsørgende
  • Sønderborg Kommune vil, at alle har mulighed for at tage en uddannelse
  • Sønderborg Kommune understøtter lige adgang til fritids-og kulturlivet samt deltagelse i frivilligt socialt arbejde i Sønderborg
  • Sønderborg Kommune understøtter integrationen med en koordineret og helhedsorienteret tilgang

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden