Det var ikke ham, så nu leder politiet stadig efter røver

Politiet har løsladt den 23-årige mand, som onsdag blev sat i forbindelse med røveriet mod en tankstation i Tinglev. Han er uskyldig, så nu leder de stadig efter gerningsmanden eller vidner.

Politiet fik flere tip på den samme person. Den 23-årig blev anholdt, men efterforskningen har efterfølgende vist, at manden ikke har noget at gøre med røveriet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Røveriet skete tirsdag aften kl. 20.54. Den maskerede røver truede sig til et mindre pengebeløb, cigaretter og flere skrabelodder.

Efter røveriet løb han fra stedet, men blev forfulgt af et vidne, som var kunde i grillbaren ved tanken. Vidnet fik standset røveren på stisystemet ? og det lykkedes at vriste udbyttet fra røveren.

Politiet efterlyser oplysninger fra vidner til røveriet.

 

Røveren beskrives som:

  •  Ca. 25 år
  •  Etnisk dansk
  •  Talte med sønderjysk dialekt.
  •  Ca. 175 cm høj og spinkel af bygning
  •  Kort mørkt hår,
  •  Spidst ansigt med tydelige kindben 
  • Iført sort arbejdsjakke, mørke bukser, lyse sko og hvide tynde arbejdshandsker.
Oplysninger til lokalpolitiet i Aabenraa på telefon 1-1-4.