TV der bevæger dig

Borgmester om ghettomærkat: Det vigtigste er børnene

01:36

Borgmester i Horsens, Peter Sørensen, har mandag præsenteret en plan, der skal fjerne ghettomærkatet fra Horsens. Det er især til gavn for de unge i området, mener borgmesteren.

Ingen boliger bliver revet ned. Og ingen bliver flyttet med tvang. 

Sådan sagde borgmester Peter Sørensen (S) i forbindelse med, at han præsenterede udviklingsplanen for Sundparken i dag. 

Planen er en kovending fra debatten om Sundparken tilbage i september 2018, hvor et af de mere radikale forslag var at fjerne en stor andel af boligerne i området, nemlig 60 procent af de 577 boliger. Det ville betyde, at 333 almene boliger skulle væk - enten ombygges til ældreboliger eller sælges til andet formål. 

- Jeg har selv været kritisk over at rykke boliger ned. Det er topmoderne boliger, der ligger her, og det der med at flytte mennesker med tvang, tror jeg ikke på. Jeg tror på, at det at arbejde med uddannelse og arbejdsmarked og så skabe et bedre grundlag for det gode liv og en mangfoldig befolkningssammensætning - det er det, der flytter lokalområdet. Det, tror vi på, kan lade sig gøre på den lange bane, siger Peter Sørensen. 

- En del af planen går netop ud på, at det her skal gå så smidigt og pragmatisk som overhovedet muligt. Det, som vi gør nu, er, at vi bygger og udvikler os ud af ghettolisten fremfor at bulldoze os ud af den. Det er den rigtige vej at gå, siger Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti. 

Projektet skal efter planen foldes ud frem mod 2030.

Læs også Horsens vil rive hundredevis af boliger ned for at komme af ghettoliste

Stor betydning for børnene

Planerne lægger op til, at blandt andet hallen og aktivitetshuset skal flyttes, og der så skal bygges privatboliger. Også ungdomsskolen og Langmarkskolen skal ifølge planerne flyttes. Hele projektet kommer især de unge til gavn, mener borgmesteren. 

Hvad betyder det for Horsens, at I får ghettomærkatet vasket af?

- Jeg tror, at det betyder rigtigt meget for de mennesker, der bor her. Men for mig, så handler det rigtigt meget om børnene og ikke som sådan titlen. Det handler om, at de børn, der bor i området, skal have en større chance i livet i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedet og det gode liv. Der må vi sige, at der har vi et stort stykke arbejde foran os. Det har man flere steder, men vi har lagt en plan, som giver en del af svaret, siger borgmesteren til TV SYD. 

Hvis planerne bliver godkendt i transport-, bygnings- og boligministeriet vil det betyde, at Sundparken i 2022 ikke længere har ghettomærkatet på sig. 

05:45

Det går, som vi har fortalt mange gange, forrygende i Horsens, der er ikke en plet at sætte på byen. Jo, og så alligevel. Horsens har et boligområde på regeringens ghettoliste. Men det skal være slut nu. En arbejdsgruppe har udarbejdet en plan, der skal få Sundparken af ghettolisten inden udgangen af 2021.

Luk video

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App