Det vrimler med rotter

I år har rotterne så gode betingelser, at de syd- og sønderjyske kommuner oplever et regulært boom i antallet af henvendelser fra borgere, der vil anmelde en rotte. Det skriver Jydske-Vestkysten søndag.

 I Varde Kommune er antallet for eksempel steget fra 1417 anmeldelser i 2010 til 2006 anmeldelser per 30. november i år.

? Og jeg forventer vi kommer op på 2300 inden året er omme. Der er mange flere rotter i år, der er virkelig sket et boom, siger Peter Madsen, der er rotteansvarlig i Varde Kommune til Jydske-Vestkysten.

Også Vejen, Kolding, Haderslev, Billund og Aabenraa kommuner melder om langt flere henvendelser end tidligere år.

? Der er rigtigt mange rotter. Der er mindst dobbelt så meget at lave som samme tidspunkt sidste år, forklarer Torben Aaby Nielsen, der er sagsbehandler i by- og udviklingssekretariatet i Kolding Kommune.

Se mere i 19-nyhederne på TV 2 søndag