DF-formand: EU-succes kan ikke overføres til Folketinget

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl fra Thyregod advarede i sin Grundlovsdagstale om, at partiets det gode valg til Europa-Parlamentet ikke kan overføres til det næste Folketingsvalg.

- For Europa-Parlamentsvalg og Folketingsvalg kan ikke uden videre sammenlignes. Mange danskere, der ellers ikke tidligere har stemt på Dansk Folkeparti, gjorde det denne gang netop fordi, de mener, at lige præcis vi er de bedste repræsentanter for deres skepsis over for den kurs, som EU i øjeblikket er på. Det skal vi respektere og ikke tro, at så stemmer de samme automatisk på os igen til Folketinget. Det skal vi gøre os fortjent til. Arbejde hårdt for. Og ved at understrege, at Danmarks EU-kurs jo fastlægges i Folketinget.

- Befolkningens EU-skepsis er nemlig dyb. Det viste Europa-Parlamentsvalget med al tydelighed, og det bør Folketinget afspejle. Også ved, at de øvrige partier anerkender den modstand imod EU-linien, der er, sagde Kristian Thulesen Dahl.