En lille ”næse” vil være passende

Dansk Folkepartis landbrugsordfører erklærer, at tal fra Eva Kjer Hansen har været misvisende. Det skal hun have en påtale for.

Rene Christensen, Dansk Folkepartis landbrugsordfører, giver de konservative ret i, at tallene ikke er retvisende.

- Syv forskere har fortalt os, at man ikke kan lægge tal sammen på den måde, regeringen har gjort. Det anerkender jeg, siger Rene Christensen i et interview med Berlingske.

- Så skulle de give hende en lille næse for det

Rene Christensen ledede det samråd tirsdag, hvor miljø- og fødevareministeren afviste, at der var problemer med tallene.

Han mener, at Eva Kjer Hansen burde have givet indrømmelser.

Omvendt synes han, at de konservatives reaktion er ”overdrevet”:

- Så skulle de give hende en lille næse for det - i stedet for at skyde gråspurve med kanoner, siger René Christensen til Berlingske.