TV der bevæger dig

DF samler underskrifter mod moske

00:29

Her vil muslimer lave en moske i Haderslev.

1 af 2

Dansk Folkeparti har startet en indsamling af underskrifter imod opførelsen af en stor-moske i Haderslev. Partiet frygter, at sagen afgøres uden at høre befolkningen.

- Vi synes kun det er fair og helt naturligt, at folk får en mulighed for at blive hørt i denne sag, siger Peter Kofod Poulsen, lokal byrådskandidat for Dansk Folkeparti. Vi er bange for, at politikere træffer beslutningerne om denne sag bag lukkede døre og uden den offentlige debat og meningsudveksling, som denne sag fortjener.

På nettet

Dansk Folkepartis lokale partiforening i Haderslev samler underskrifterne ind på internettet.

Peter Kofod Poulsen undrer sig over, hvordan andre partier - især socialdemokraterne - har reageret på nyheden i TV SYD onsdag.

- Det er dybt bizart. I går sagde borgmester Jens Christian Gjesing (S), at der ikke var noget betænkeligt ved finansieringen fra Kuwait. Han sammenlignede det tilmed med den kristne missionsbevægelse.

Efterfølgende er der så en socialdemokratisk folketingskandidat, der farer i flint over finansieringsforslaget fra Kuwait.

Melder klart ud

- I Dansk Folkeparti undrer vi os sådan set bare over, at hvad de andre partier mener. Vi kan melde klart ud, at vi er modstandere af en stormoske med kuppel og mineret. Vi er også stærkt bekymrede over, at ingen aner, hvor pengene reelt kommer fra? De kan jo sagtens komme fra yderligtgående islamister ? og det vil vi under ingen omstændigheder acceptere! skriver Peter Kofod Poulsen i en pressemeddelelse.

Som omtalt i TV SYD opnsdag har en stor gruppe muslimer i Haderslev købt nye lokaler, der før husede en lagerbygning. Her skal der for fremtiden være en moske. De lokale muslimer har selv spyttet 200.000 kroner i projektet, men størstedelen af finansieringen - en million kroner - kommer fra en muslimsk forening i Kuwait. Nu er det meningen, at moskeen skal have både kuppel og minaret.

- Vi har efter 16 års leje brug for en større bygning til vores moske. Hvis vi skal bruge flere penge, vil vi nok kigge mod Kuwait igen, siger Muhammad Chehade, formand for Islamisk Center i Haderslev.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden