TV der bevæger dig

DF stemmer alligevel for i Hedensted

Hans Kristian Skibby stemmer alligevel for konstitueringsaftalen i Hedensted.

For en uge siden ville Dansk Folkeparti i Hedensted ikke stemme for konstitueringen i kommunen. Men når der i aften skal stemmes, stemmer de alligevel for.

En tilbudt post som formand for Børn- og Ungeudvalget i Hedensted Kommune, var i sidste uge ikke nok for Hans Kristian Skibby og de tre andre DF?ere i Hedensted. Siden da har de fået nogle ekstra poster, så i aften stemmer de for. Men ikke med glæde.

-Vi sidder ikke og klapper i hænderne. Vi er ikke tilfredse, men det vi har fået nu, er det bedst opnåelige, siger Hans Kristian Skibby til TV SYD i dag, kort før det konstituerende møde finder sted i Byrådssalen på Juelsminde Rådhus kl. 17.00.

Her bliver Hans Kristian Skibby indsat som 2. viceborgmester. En post der i den oprindelige konstituering, slet ikke var skrevet på.

-Det er ikke en stor politisk post. Så i min situation er det signalværdien i posten, der tæller, siger Hans Kristian Skibby, der har været 1. viceborgmester i den forgangne byrådsperiode.

Dansk Folkeparti har sagt ja til den post, de ellers ikke var tilfredse med, formand for Børn- og Ungeudvalget, og derudover har de fået nogle bestyrelsesposter, de ikke var udset til. Deriblandt i bestyrelsen for Juelsminde Havn og i Skatteankenævnet.

-Vi har ikke fået formandsposter i nogle af de stående politiske udvalg. Vi mener jo, at hver 6. vælger i kommunen skal have indflydelse, og det får de ikke. Vi stemmer for konstitueringen, men vi mener ikke det er en bred en, fortælle Hans Kristian Skibby.

 

2. viceborgmester:

- Det nye byråd skal have en borgmester og en viceborgmester.
- Den kan, men skal ikke, have en 2. viceborgmester.
- Posten som 2. viceborgmester er ulønnet
- Er både borgmesteren og viceborgmesteren væk fra embedet er det 2.
viceborgmesteren der i den periode er borgmester.
- 2. viceborgmesteren vil få vederlag alt efter hvor meget han/hun har været
fungerende borgmester.

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden