DF: Voldsomt at spare to procent på TV 2 Regionerne

Regeringen skulle være på vej med et forslag om at spare to procent årligt på TV 2's regioner. - Alt for voldsomt, mener DF's medieordfører.

- Det bliver nogle lange forhandlinger.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, torsdag morgen forud for, at kulturminister Mette Bock (LA) præsenterer regeringens medieudspil.

quote

Det er helt uacceptabelt. DF går ind til de her forhandlinger med modsat fortegn. Vi vil styrke de lokale og regionale medier.

Morten Marinus, medieordfører, Dansk Folkeparti

Dele af udspillet, som TV 2 kan fortælle om før offentliggørelsen, er nemlig meget langt fra DF's politik.

Blandt andet vil regeringen ifølge TV 2 skære 33 procent af Radio24syvs budget.

Regeringen skulle også være på vej med et forslag om at spare to procent årligt på TV 2's regioner. 

- Det er helt uacceptabelt. Dansk Folkeparti går ind til de her forhandlinger med modsat fortegn. Vi vil styrke de lokale og regionale medier, siger Marinus.

- Det har vi sagt siden 2016, da vi kom med vores medie udspil. Så det er stik modsat det, vi ønsker i Dansk Folkeparti.