Jan Askebjerg Nielsen var den første af de seks patienter, som skulle prøve det nye. En sensor, der bliver opereret ind under huden. Her måler den hele tiden hans blodsukker og sender alarmer til hans mobiltelefon, hvis hans blodsukker er for lavt eller for højt. Han kan på den måde hurtigt reagere – og regulere blodsukkeret ved at indtage sukker eller give sig selv insulin.
- Det giver mig sikkerhed og tryghed i hverdagen, siger han.
Det giver mig sikkerhed og tryghed i hverdagen,
Sydvestjysk Sygehus har samarbejdet med et firma, som har udviklet produktet. Nu er antallet af patienter med denne type sensor oppe på 8. Men den nye type har nu bredt sig til andre sygehuse også.
- Det er dog en løsning, der er dyrere i forhold til de mere almindelige teknologier, så vi skal sikre os, at det er patienter, der får gavn af netop den her sensor, der får adgang til at bruge den, siger overlæge på Endokrinologisk afdeling på SVS, Claus Bogh Juhl.
Aldrig bange mere
Diabetespatienterne får jævnligt gode nyheder, når det handler om ny teknologi. Det hjælper dem i hverdagen. En af dem er Preben Svendsen, der fik en lignende men knap så ny model for et halvt år siden. Han er henrykt.
Nu kan jeg hele tiden holde øje med mit blodsukker.
- Nu kan jeg hele tiden holde øje med mit blodsukker. Og jeg behøver aldrig være bange for, at jeg pludselig ikke kan noget-som-helst i flere timer, hvis man ikke helt har styr på sine egne blodprøver, siger han.
Følgesygdomme
Han understreger, at han samtidig nu har langt bedre muligheder for at holde blodsukkeret på et mere ensartet niveau. Det kan få stor betydning.
- Det skulle gerne betyde, at man mindsker risikoen for at få nogle af de mange følgesygdomme, som diabetes’en kan give. Og de er mange, siger Preben Svendsen.
Dobbelt så mange med diabetes
Med de teknologiske fremskridt kan man altså forebygge mange af de udgifter, som kan komme i kølvandet på diabetes-patienterne med tiden. Samtidig stiger antallet af diabetes-patienter. Faktisk til det dobbelte de sidste 10 år.
Og tendensen fortsætter. Således regner Region Syddanmark med – ifølge tal fra 2018 – at de 50.000 diabetes 2-patienter vil stige til knap det dobbelte: 94.512. I Danmark vil antallet stige til 430.000 i år 2030.
Udgift: 32 mia. kr.
Diabetesforeningen har opgjort den samlede udgift til 32 mia. kr. Først og fremmest på grund af tabt arbejdsfortjeneste men også udgifter til plejesektoren, praktiserende læger, sygehuse og medicin.
Teknologiske løsninger er nærmeste eksploderet på området de sidste 5-10 år. Overlæge Claus Bogh Juhl peger på to grunde. Dels fordi løsningerne er blevet bedre til at tilpasse sig patienten, fremfor patienten skal tilpasse sig teknologien. Dels fordi det er blevet nemmere at anvende de teknologiske løsninger, så der er flere patienter, der kan få gavn af dem.
Det er stadig meget vigtigt at huske patient-uddannelsen.
Læge: Pas på teknologien
Men han advarer mod at tro, at de teknologiske fremskridt kan løse problemet.
- Vi skal være opmærksom på, at de er hjælpemidler for patienten, og at de ikke skal overtage behandlingen af patienten. Det er stadig meget vigtigt at huske patient-uddannelsen, siger han.
Et halvt år mere
Efter en lille halv times tid har Jan Askebjerg Nielsen fået udskiftet sin sensor med en ny, der så kan holde de næste seks måneder.
- Nu har jeg fået en ny i igen, og det glæder mig, siger han.
