Dildo-tyveri var muligvis fup

Politiet undrer sig over tyveriet af dildoer for tre mio. kr. fra en virksomhed ved Hedensted. Der er nemlig ingen tegn på indbrud.

Ejeren af "Lady Masters" ved Hedensted anmeldte mandag tyveri af dildoer og andet sexlegetøj for 3 mio. kr.

Han havde været på ferie, og opdagede angiveligt indbruddet mandag morgen.

Men - der var ikke tegn på indbrud i lageret. Og det undrer politiet, skriver Vejle Amts Folkeblad.