TV der bevæger dig

Dinosaurer giver Givskud Zoo super-sæson med 393.000 gæster

Den nye dinosaurerpark har i 2015-sæsonen givet Givskud Zoo det næstbedste besøg nogensinde med 393.000 gæster.

Sæson 2015 bliver kun overgået i besøg af år 2000, hvor gorillaanlægget åbnede.

- De 25 dinosaurer har været et stort trækplaster, og gæsterne har taget rigtig godt imod udstillingen. Både børn og voksne har været fascineret af de store fortidsdyr, fortæller direktør Richard Østerballe i en pressemeddelelse.

Som følge af den store dinosaur-succes har Givskud Zoo valgt at gøre udstillingen permanent, og udvider til sæson 2016 med over 15 nye dinosaurer og helt nye aktiviteter i området.

Sammen med Legoland Billund Resort har Givskud, Legoland, Lalandia og otte kommuner lavet kampagner på otte markeder i Europa - og det kan mærkes i Givskud med flere udenlandske gæster.

- Vi har også været begunstiget med godt zoo-vejr i hele sæsonen. Et år med et varmt forår, en kølig sommer og lunt efterår trækker gæster til zoo, siger Richard Østerballe.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden