TV der bevæger dig

Direktør forlader Sydvestjysk Sygehus

Foto: Region Midtjylland

Direktør Poul Michaelsen stopper efter halvandet år på Sydvestjysk Sygehus for at blive hospitalsdirektør i Region Midtjylland

Direktør på Sydvestjysk Sygehus Poul Michaelsen har sagt sin stilling op og stopper 30. september 2015.

45-årige Poul Michaelsen kom til Sydvestjysk Sygehus 1. marts 2014 fra en stilling som plan- og sekretariatschef på Hospitalsenheden Vest, og det er samme hospitalsenhed, han er på vej tilbage til, denne gang med titel som hospitalsdirektør.

Tidligere på året satte Region Syddanmark gang i et generationsskifte i direktionen på Sydvestjysk Sygehus, der medførte, at sygehusets nuværende administrerende lægefaglige direktør, Bjarne Normark, skifter senere til et job som lægefaglig direktør i regionshuset i Vejle.

Generationsskiftet skete efter lang tids uro på sygehuset blandt andet med nye lange vagter, der skabte stor utilfredshed blandt sygeplejerskerne.

- Jeg kan da godt forstå, at Poul Michaelsen vil hjem igen. Han bor jo i Herning og det er naturligvis en flot stilling at få som direktør på Hospitalsenheden Vest, siger sundhedsdirektør Jens Elkjær, Region Syddanmark til TV SYD.

 

 

Sydvestjysk Sygehus er et af Region Syddanmarks fire akutsygehuse.

 

Sydvestjysk Sygehus har et samlet budget på cirka 1,8 mia. kroner, cirka 43.000 indlagte patienter årligt og knap 260.000 ambulante besøg. Sygehuset beskæftiger cirka 2500 medarbejdere.

Sydvestjysk Sygehus består af akutsygehuset i Esbjerg, specialsygehuset i Grindsted og veneklinikken på Sundhedscentret i Brørup

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden