TV der bevæger dig

Dirigentdrømme fører finske Tarmo til Sønderborg

Finske Tarmo Peltokoski ser meget op til dirigenten Jorma Panula, der underviser ved Nordic Masterclass i Sønderborg i disse dage. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

16-årige Tarmo Peltokoski drømmer om at blive dirigent. Han er en af de ni udvalgte dirigenttalenter, der i disse dage deltager i Nordic Masterclass i Sønderborg.

Med sin hvide dirigentstok i højre hånd får Tarmo Peltokoski Sønderjyllands Symfoniorkester til at spille stroferne fra Brahms første symfoni. Det er den han øver sig i, mens han i denne uge deltager i Europas mest betydningsfulde dirigent-masterclass. 

00:50

Finske Tarmo Peltokoski dirigerer Sønderjyllands Symfoniorkester i Sønderborg.

Luk video

 Tarmo Peltokoski fra Finland er kun 16 år. Alligevel er han udvalgt sammen med otte andre til at deltage i kurset Nordic Masterclass for dirigenter, der netop er i gang i Sønderborg. Her underviser den finske dirigent Jorma Panula, som Tarmo Peltokoski ser meget op til. 

 Man skal være særlig talentfuld for at blive udvalgt til at deltage i Nordic Masterclass og flere af de andre deltagere er voksne. Men i følge Tarmo Peltokoski er det ikke tilfældigt, at han trods sin unge alder er blandt de største talenter i Europa.

Mit yndlings-instrument er orkesteret. Det består af så mange små instrumenter, der tilsammen giver ét stort instrument.

Tarmo Peltokoski, dirigentstuderende, Finland

- I Finland er det ikke ungt. Jorma har altid motiveret de unge til at starte tidligt. Han er en levende legende, siger Tarmo Peltokoski til TV SYD.

På musikkonservatoriet i Finland studerer Tarmo Peltokoski også klaver. Men det er dirigentstokken han drømmer om.

Læs også Unge talenter svinger taktstokken

- Mit yndlings-instrument er orkesteret. Det består af så mange små instrumenter, der tilsammen giver ét stort instrument, siger han. 

Tarmo Peltokoski har tidligere dirigeret større orkestre, men aldrig noget så stort som Sønderjyllands Symfoniorkester. 

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig