TV der bevæger dig

Diskotek holdt åbent kun for udviklingshæmmede

02:41

Udviklingshæmmede nød fredag en aften i byen.

1 af 5

Udviklingshæmmede vil gerne gå i byen. Men de føler sig ikke trygge ved at gå ud for at danse og drikke i det "normale" natteliv. Fredag aften fik de muligheden, da Crazy Daisy i Kolding holdt åbent kun for dem.

Omkring 100 udviklingshæmmede nød fredag aften både fadøl, drinks og en tur på dansegulvet.

Diskoteksaftenen var arrangeret af Vinnie Vinding, der til daglig arbejder med de udviklingshæmmede på institutionen Ungdomskollegiet i Kolding.

Det skal være et rigtigt diskotek

Vinnie Vinding har længe lyttet til beboernes ønske om at kunne gå i byen en fredag eller lørdag aften på lige fod med alle andre, men i selvskab med andre udviklingshæmmede, da mange af dem ikke føler sig trygge i det "normale" natteliv.

Dansegulvet blev da også hurtigt fyldt fredag aften, og de udviklingshæmmede nød at være på et rigtigt diskotek med bartendere og DJ. Og måske muligheden for at møde en kæreste.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu