TV der bevæger dig

Diskoteksulykke koster 34-årig livet i Kolding

01:53

Det var fra trappen her, at en 34-årig mand natten til lørdag styrtede i døden.

1 af 3

Manden ville kure ned ad gelænder, men faldt flere meter ned. Han døde nogle timer senere på sygehuset.

En 34-årig mand er tidligt lørdag morgen død af sine kvæstelser, efter at han få timer tidligere kom ud for en alvorlig ulykke på Crazy Daisy i Kolding.

Ulykken skete kort før klokken 02, da manden ville kure ned ad et gelænder på diskoteket i Jernbanegade. Men pludselig fik han overbalance og styrtede mellem fire og syv meter ned.

- Han rammer bardisken og lander på gulvet, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Søren Løvendahl.

- Efter faldet er han ved bevidsthed, men han klager over smerter i nakken og har også alvorlige hovedlæsioner, fortsætter han.

Den 34-årige bliver i første omgang bragt til Kolding Sygehus, hvorfra han kort efter bliver overført til Odense, hvor han dør klokken 05.10.

Politiet og Arbejdstilsynet skal nu undersøge, hvordan det kunne gå så galt.

Sydøstjyllands Politi siger først på aftenen, at der ikke er noget, der tyder på, at diskotekets indretning overtræder nogen sikkerhedsbestemmelser.

Politiet mener heller ikke, at nogen af de øvrige gæster hverken med vilje eller ved et uheld kan have skubbet til den 34-årige mand.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden