Disse historier hittede i 2018

Igennem året har vi på TV SYD være vidt omkring i Syd- og Sønderjylland. Alt fra royale øjeblikke, standhaftige smørrebrødsjomfruer og tragiske hændelser er med i vores top 10 for 2018.

 
Video: Christian Kallenbach, TV SYD

På toppen ligger historien om Martin Lund Madsen. Landmanden fra Vejen der den 22. oktober spærrede en landevej med jordvolde og halmballer. Martin Lund Madsen har fået Højesterets ord for, at Vejen Kommunes ekspropriering i forbindelse med vejen er ulovlig, og at han derfor har ret til at spærre vejen. Vejen er stadig spærret.

 

 

2. 95-årig smørrebrødsjomfru vil ikke på pension

 
 
Foto: Line Sahl, TV SYD

På andenpladsen finder vi ustoppelige Grethe Nylander Christensen på 95 år. Siden 1966 har hun stået bag disken i smørrebrødsforretningen Lucullus i Fredericia, og her står hun stadig klar til at betjene kunderne hver dag ved frokosttid, og hun har ingen planer om at stoppe.

 

 

3. Fjern så de biler

 
 

I starten af februar var der gang i stormvejret på Esbjerg og Fanø Havn. Her forventede man, at vandstanden ville stige næsten 3 meter, og derfor fik politiet travlt med at kontakte bilister, der havde parkeret på havnene. Enkelte bilister fik for egen regning fjernet deres bil af Falck.

 

 

4. Ø-tyveri: Første gang i 11 år

 
 
Foto: John Frikke

På Mandø i Vadehavet blev der i marts brudt en rekord. For første gang i 11 år var der tyveri på den lille ø med omkring 40 indbyggere. Da boligen imidlertid var ulåst, var der ikke tale om et indbrud, men tyveri.

 

 

 

5. 10 unge overfaldt mand og stak ham ned

 
 
Foto: Mads Claus Rasmussen

Halvvejs på listen ligger en voldsom historie fra Kolding om en 31-årig mand, der en nat i september blev overfaldet af 10-12 unge mænd og stukket ned.

 

 

 

 

6. Farlig hund fanget

 

I sommer slap en aggressiv hund ud af en dyreambulance, da den skulle transporteres mellem to hundepensioner. Politi og dyrlæge bruge hele aftenen på at fange den store tibetanske mastiff, som senere blev aflivet.

 

 

 

7. Dronningen fik uventet buket med på ferie

 
Video: Karsten Skov Villadsen, TV SYD

På syvendepladsen kommer et royalt indspark fra dronning Magrethes sommertogt i Haderslev, hvor dronningens krone 121 pludselige standsede, da en af de fremmødte tilskuere stod med en buket i udstrakt arm.

 

 

 

 

8. 35-årig mand og børn fundet døde

 
 
Foto: John Melin, TV SYD

Listens ottendeplads på tvsyd.dk er en tragisk historie. Tilbage i marts  slog en 35-årig mand fra Kolding sine to børn på tre og fem år ihjel, hvorefter han tog sit eget liv.

 

 

9. Alice arrangerede gratis ferie - 10 ud af 15 dukkede ikke op

 

I gavmildhedens navn inviterede Alice Damgaard Andersen i sommer 15 trængte familier på en gratis campingferie i den jyske natur. 600 ansøgte hurtigt om en gratis ferie, men på dagen kom der kun fem familier. Resten blev væk.

 

 

10. Kaos i storkereden

 
Video: TV SYD/Storkene.dk

På tiendepladsen finder vi et af de store trækplastre på TV SYD. Storkeparret Tommy og Anika fik hele fire levende storkeunger i år, men kun de stærkeste overlever ude i den barske natur.