TV der bevæger dig

Disse master indtager Sønderjylland

De mange master skal bruges til udbygningen af elforbindelsen mellem Kassø ved Aabenraa og den dansk-tyske grænse ved Frøslev. Foto: Energinet

Energinet har indgået kontrakt med kinesisk ejede Titan Wind Energy (Europe) A/S om at levere de omkring 100 elmaster, der skal stilles op mellem Kassø og grænsen.

De mange master skal bruges til udbygningen af elforbindelsen mellem Kassø ved Aabenraa og den dansk-tyske grænse ved Frøslev.

Udbygningen indebærer, at en eksisterende 220 kilovolt ledning erstattes med en 400 kilovolt ledning. Syd for grænsen udbygges ledningsnettet også. Det sker for at øge mulighederne for at handle el hen over grænsen. 

Masterne bliver af samme type som de master, der er rejst mellem Kassø og Tjele ved Viborg. Den såkaldte Eagle-mast er med et rørformet skaft og tværgående traverser af galvaniseret stål. Den er ca. 40 meter høj og 30 meter bred.

Læs også Energinet bygger højspændingsstation til Apple

Energinet har desuden valgt Per Aarsleff til at nedramme de monopæle, der udgør fundamenterne for de fleste master.

- Med valget af de to leverandører er vi nået et afgørende punkt i projektet. Da vi også er ved at være færdige med at indgå aftaler med de lodsejere, som skal lægge jord til masterne, holder vi tidsplanen, og i foråret 2019 går vi i gang med at rejse masterne, siger projektleder Christian Jensen i en pressemeddelelse. 

Før spaden sættes i jorden, skal Museum Sønderjylland udføre arkæologiske forundersøgelser. Det begynder museet på i denne uge.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden