Dizzy Mizz Lizzy skal rocke i Esbjerg

Esbjerg Rock Festival har fået Dizzy Mizz Lizzy på årets program, og det er indtil videre bandets eneste koncert i Syd- og Sønderjylland i 2016.

Der skal rockes i Esbjerg, når Dizzy Mizz Lizzy indtager EnergiScenen til sommer. Det skriver Esbjerg Rock Festival i en pressemeddelse. Koncerten er indtil videre den eneste i Syd- og Sønderjylland i 2016.

Det er 20 år siden, bandet sidst udgav et album, men nu er der et nyt album "Forward In Reverse" på vej, og det udkommer den 29 april.

- Vi er selvfølgelig  spændte på at få nogle reaktioner på det nye materiale. Men vi glæder os også til at se, hvordan det vil stå distancen over for de gamle og velkendte sange, som store dele af vores publikum nærmest kender udenad, fortæller Tim Christensen, forsanger i Dizzy Mizz Lizzy.

 

 

Om Esbjerg Rock Festival

- Festivallen finder sted i Vognsbølparken i Esbjerg den 2, 3 og 4 juni 2016.
- I år byder festivallen udover Dizzy Mizz Lizzy også på artister som Anastacia, Richard Marx, Mike Tramp, Vengaboys, Barcode Brothers, Italo Brothers, Best og Bowie og Nadia Stein. 
- Billetter kan købes på www.esbjergrockfestival.dk.