DM for erhvervsuddannelser er et tilløbsstykke

Danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelserne løber af stablen i dag. 50 unge fra Syd- og Sønderjylland skal kæmpe om at blive landets bedste i deres fag.

De årlige Danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelserne i Danmark - også kaldet DM i Skills - bliver skudt i gang i dag torsdag.

I løbet af tre dage skal omkring 300 unge fra hele landet kæmpe mod hinanden inden for forskellige erhvervsfag om at blive landets bedste.

Fra Syd- og Sønderjylland deltager 50 unge fra 22 erhvervsskoler. Der er lige fra gulvlæggere og gourmetslagtere til tjenere og receptionister. Alle får de chancen for at vise deres talenter frem, når de skal dyste mod andre fra samme fag.

Tilmeldte fag til DM i Skills 2019

  • Alubygger
  • Anlægsgartner
  • Anlægsstruktør
  • Autolakerer
  • Automatiktekniker
  • Bager
  • Blomsterdekoratør
  • Brolægger
  • Bygningsmaler
  • Bygningssnedker
  • Bygningsstruktør
  • Detailhandel
  • Elektriker
  • Ernæringsassistent
  • Flisemurer
  • Frisør
  • Glarmester
  • Gourmetslagter
  • Grafisk tekniker
  • Gulvlægger
  • Industritekniker
  • Karrosseritekniker
  • Klejnsmed
  • Kok
  • Konditor
  • Kosmetiker
  • Maskinsnedker
  • Mediegrafiker
  • Murer
  • Møbelpolstrer
  • Møbelsnedker
  • Personvognsmekaniker
  • Receptionist
  • Slagter
  • Smørrebrød og Catering
  • Social- og sundhedsassistent
  • Tagdækker
  • Teknisk Isolatør
  • Tjener
  • Tækkemand
  • Tømrer
  • Urmager
  • Vvs-energispecialist

50.000 besøgende

DM i Skills kommer til at foregå omkring Næstved Arena, men arenaen er langt fra stor nok til de forventede 50.000 gæster, og derfor er der blevet sat to kæmpe telte op på pladsen udenfor. Teltene har fast gulv, varme og døre.

Ud over selve Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene er på forhånd udtaget ude på den lokale erhvervsskole, og tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere.

De besøgende skoleelever får også mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige “Prøv og mærk stande”. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere.

Skills kommer til at foregå omkring Næstved Arena. Der er blevet sat to kæmpe telte med plads til 50.000 besøgende op på pladsen udenfor, hvor det meste kommer til at foregå.
Skills kommer til at foregå omkring Næstved Arena. Der er blevet sat to kæmpe telte med plads til 50.000 besøgende op på pladsen udenfor, hvor det meste kommer til at foregå.

Vælg en erhvervsuddannelse

Der findes over 100 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, og det kan godt være svært at danne sig et overblik over dem alle. Derfor har Skills Denmark lavet en uddannelsesvælger, der guider dig godt på vej til en erhvervsuddannelse.Tag testen her.

Der er gratis adgang til DM i Skills 2019 i åbningstiden for både unge og ældre borgere fra hele landet.

Du kan læse mere om DM i Skills 2019 og finde et program for dagene her.