TV der bevæger dig

DM i håndværker-dyder skydes igang i Fredericia

Det kræver masser af træning af blive god til kød. Susanne Gunzig fra Haderslev deltager i kategorien detailslagter. Foto: Jørgen Guldberg

300 af landets dygtigste håndværkerelever mødes torsdag til lørdag, og konkurrerer i 36 forskellige fag om at være Danmarks bedste til deres håndværk.

Der er fuld gang i forberedelserne i Messe C i Fredericia allerede fra onsdag. TV SYD er med allerede fra optakten til DM i Skills 2016, når vi sender direkte allerede fra onsdag eftermiddag kl. 15, 19.55 og 22.40 på TV SYD+, hvor Naboer følger forberedelserne til adanmarksmesterskaberne, der officielt begynder torsdag d. 4. februar kl. 8.

Samtidig livestreamer vi også på Facebook onsdag eftermiddag kl. 14.30.

Ud over de 300 elever fra erhvervsuddannelserne som kæmper i danmarksmesterskaberne inden for 36 forskellige håndværksfag, så mødes også 80 8. klasser fra hele Danmark i Fredericia for at dyste i Skills Stafetten fredag d. 5. februar.

TV SYD masser af direkte fjernsyn fra Messe C. Torsdag sender Naboerne igen. Det er også på TV SYD+ klokken 15, 19.55 og 22.40 på kanalen.

På lørdag - på finaledagen - har TV SYD flyttet studiet til Messe C, hvor vært Henrik Skovgaard er klar til at guide seerne igennem dagen, ligesom der hele dagen vil være en liveblog på TVSYD.dk og TV SYDs Facebook-side.

TV SYD sender hele lørdagen fra Messe C i Fredericia fra klokken 10 til 16, og er med når det bliver afgjort, hvem der vinder de forskellige kategorier i DM i Skills.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden