DMI advarer om kraftig regn og torden i morgentimerne

Der er onsdag morgen risiko for kraftig regn i Sønderjylland, hvor der stedvis kan falde mellem 25 og 35 millimeter på 6 timer, og regnen kan være ledsaget af torden.

DMI's varsel gælder fra onsdag morgen klokken 05 og frem mod middag, hvor der i Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner er risiko for kraftig regn. Der kan stedvis falde mellem 25 og 35 millimeter på 6 timer, og regnen kan være ledsaget af torden.

Kraftig regn medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning) og nedsat sigtbarhed.

Kraftig torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer og risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg.