DMI varsler forhøjet vandstand

Det kraftige lavtryk der sidst på dagen og i løbet af aftenen passerer området giver - udover kraftig blæst - også forhøjet vandstand ved Vadehavet.

DMI udsendte søndag morgen varsel om forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst.

I Vadehavet ventes søndag aften en vandstand mellem 2.5 m og 3.0 m over DVR90. (Dansk Vertikal Reference 1990).

Der er tale om en kortvarig forhøjelse af vandstanden, oplyser DMI. Allerede i løbet af natten falder vandet igen.