DMI varsler om kraftig regn og skybrud

Vejret forventes at blive voldsomt fra torsdag eftermiddag. Det skriver DMI i vejrtjenestens seneste varsel.

Kraftig regn og skybrud kan fra torsdag eftermiddag medføre fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning) og nedsat sigtbarhed.

DMI forventer mellem 30 og 50 millimeter regn, og der er desuden risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter på 30 minutter.

Der kan forekomme store lokale variationer i nedbørsmængden. Udover lokale skybrud kan der stedvis også forekomme kraftig regn med mere end 24 millimeter på seks timer.

Varslet er gældende i hele landet fra torsdag eftermiddag klokken 17.00 til lørdag morgen klokken 05.00. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.