TV der bevæger dig

Dobbelt EM-guldvinder skal svømme for Vejle

Jeanette Ottesen bliver elitekonsulent for Triton i Vejle. Foto: AlexGul

Den danske landsholdssvømmer og guldvinder Jeanette Ottesen bliver elitekonsulent i Vejle Svømmeklub Triton, hvor hun nu skal svømme.

Jeanette Ottesen bliver nu tilknyttet Vejle Svømmeklub Triton.

- Min kontrakt med Lyngby er udløbet, og vi kunne ikke blive enige om en ny, siger Jeanette Ottesen til SvømmeSport.

- Jeg vil nemlig gerne mere end selve svømningen, og det kan jeg få i Vejle. Desuden sikrer de mig mere ro omkring min træning, fordi de ikke kræver, at jeg svømmer holdkapper og deltager i mindre stævner, der kan forstyrre den. Jeg får altså lov til at fokusere lidt mere på min egen træning ved at rykke min licens til Vejle, siger Jeanette Ottesen.

Tritons formand Ivan K. Pedersen er glad for at Jeanette Ottesen bliver elitekonsulent i klubben.

- Jeanette Ottesen brænder for svømningen og vil gerne være med til at dygtiggøre de fremtidige talenter i Danmark ved at bidrage med sin store erfaring, siger Ivan K. Pedersen til SvømmeSport.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden