TV der bevæger dig

Dobbeltsejr til Tirsgaard i Padborg Park

Steven Tirsgaard vandt i weekenden 2. og 3. løb i DM Super Bike i Padborg Park. (Foto: Padborg Park.)

Steven Tirsgaard kørte sejrene hjem på sin Honda Fireblade. (Foto: Padborg Park.)

1 af 2

Steven Tirsgaard, der kører for Team Martin i motorsportdisciplinen Super Bike, vandt sidste weekend 2. og 3. løb i DM Super Bike på Padborg Park.

Steven Tirsgaard havde pole til begge løb, og efter at have indtaget 2. pladsen efter 2-3 omgange, lå han på en sikker førsteplads. Den stilling blev holdt til mål med et forspring på 4-6 sekunder ned til nummer 2.

Sejrene blev kørt overbevisende hjem på hans Honda Fireblade maskine, og han forbedrede banerekorden, der nu lyder på 59:420 sekunder for 1 omgang.

- Jeg havde forud for de to løb håbet på sejre, og forhåbningerne blev til fulde indfriet. Starten på begge løb var lidt afventende, idet jeg først skulle køre noget varme i dækkene, så der var fuldt greb i banen, siger Steven Tirsgaard.

Han fører nu DM i Super Bike med maksimum point 75. Næste afdeling af DM Super Bike køres på Mantorp Park i Sverige den 19. og 20. maj.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig