Dobbeltspor vedtaget

Folketinget vedtog tirsdag at lægge flere jernbaneskinner på den sønderjyske jernbane.

Hidtil har der kun været et skinnepar på jernbanestrækningen mellem Vojens og Vamdrup, men nu kan arbejdet med at lægge skinnesæt nummer to gå i gang.

Formålet er at fjerne flaskehalsen på strækningen, så flere tog kan sættes ind på strækningen, ikke mindst godstog.

Det sidste enkeltsporede stykke mellem Padborg og Tinglev bliver dog ikke udbygget i denne omgang.