TV der bevæger dig

Dobbeltuheld på E45 mellem Padborg og Kliplev

Den ene bil fra de to uheld endte på taget i grøften. Alle tre passagerer slap uskadt fra uheldet. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Uheld i begge retninger skabte kø syd for Kliplev tidlig om eftermiddagen lørdag.

To biler kørte omkring middag galt i to solouheld. Uheldene skete med kort tids mellemrum det samme sted på E45 syd for afkørsel 73 Kliplev.

Den ene bil kørte af motorvejen i nordgående retning og ende i grøften på taget. Ombord var tre personer. I sydgående retning kørte en personbil med fire personer ombord ind i midterrabatten, hvor den blev kilet fast.

Trafikken glider igen efter uheldet ved middagstid. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

- Vi ved endnu ikke om det ene uheld har forsaget det andet, hvis nu bilisten er blevet uopmærksom, siger vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Omkring kl. 13 blev det sydgående spor kortvarigt spærret for at fjerne bilen i midterrabatten, og trafikken glider nu igen i begge retninger.

Alle syv bilister slap uskadte fra uheldene.

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu