Død mand fundet - mulig forbrydelse

Esbjerg Politi efterforsker et dødsfald i en lejlighed i Esbjerg som en mulig forbrydelse. Det skriver JydskeVestkysten.

En mand blev i dag torsdag fundet død i en lejlighed i Exnersgade i Esbjerg. Manden lå med en masse blod omkring sig. Politiet efterforsker sagen som en mulig forbrydelse.

- Der var utrolig meget blod i lejligheden, da manden blev fundet. Det kan skyldes en blodstyrtning, men der kan også foreligge en forbrydelse, siger indsatsleder i Syd- og Sønderjyllands Politi, Torben Møller, til JydskeVestkysten.

Politiet kan endnu ikke oplyse, om den døde mand bor i lejligheden.