Døde fugle til tælling

I denne weekend rykker ornitologer over hele landet ud for at finde og tælle døde havfugle med olie på fjerene.

Hvert år mister tusinder af havfugle livet på grund af mindre olieudslip, blandt andet fordi skibe renser olietanke på åbent hav.

Det er 28. år i træk, at Dansk Ornitologisk Forening tæller oliefugle for at holde øje med, hvor stor en trussel den form for forurening udgør for fuglebestanden.

De seneste års optællinger tyder dog på en lille bedring i Nordsøen og Skagerrak, mens det går den gale vej i Kattegat.