Ulykken skete på Gelsåvej ved Over Jerstal, der ligger ved Vojens, og det var en forbipasserende taxachauffør, som klokken 04.25 slog alarm, skriver JV.dk.
Ifølge vagtchefen på politiets vagtcentral i Esbjerg, var manden død da politiet og en ambulance nåede frem.
- Den dræbte er en 34-årig mand fra lokalområdet, siger vagtchef ved Syd-og Sønderjyllands Politi, Michael Knudsen, til jv.dk.
De nærmere omstændigheder omkring ulykken er endnu ikke klarlagt.
- Han er formentlig skredet ud i rabatten, siger vagtchef Michael Knudsen til jv.dk.