Dødsensfarlig leg med laserstråler

En ny og livsfarlig dille, hvor personer med små håndholdte laserlygter forsøger at ramme lavtflyvende fly, breder sig i Danmark. Billund Politi advarer om risikoen for katastrofale følger, skriver JydskeVestkysten.

Med en lille laserlygte til under 1000 kroner kan man fra jorden ramme fly med laserstrålen. Det er sket 19 gange alene i juli, men det kan være livsfarligt og i værste fald medføre flyhavari, advarer Statens Luftfartsvæsen. 

Fly fra Billund ramt af lys

I alt er der rapporteret over 80 tilfælde i dansk luftrum siden begyndelsen af 2009.Så sent som natten til søndag blev en Boing 737 fra Mallorca til Billund to gange generet af grønt laserlys i dansk luftrum.
 - Og det er selvfølgelig en sag, vi tager meget alvorligt, da det jo kan have katastrofale følger, fastslår vicepolitikommissær Annette Christensen fra Billund Politi.Landing opgivetForeløbig er der ikke sket ulykker, men der har været flere eksempler på, at piloter, der er blevet generet af laserlys under landing, har måttet opgive og trække flyet op igen.

Håndholdte lys

Fænomenet blev første gang rapporteret for nogle år siden i USA og har siden bredt sig til Europa og Skandinavien. De håndholdte laserlys, som blandt andre også bruges af amatørastronomer, kan købes i adskillige butikker og på internettet.