Dømt for svindel med skønheds-skole

En mand på 47 år og en kvinde på 49 år er i dag ved Retten i Horsens blevet kendt skyldige i svig med offentlige midler. De blev straffet med hver to års fængsel hvor af de tre måneder skal afsones.

De skal også hver udføre 250 timers samfundstjeneste. De to personer blev dømt for, at de uberettiget via deres firma - en privat kosmetologskole - har modtaget cirka to millioner kroner i offentlig støtte. Begge de dømte har under hele sagen nægtet sig skyldige.

De to dømte drev sammen en private kosmetologskole i Horsens, og den uberettigede udbetaling skete fra 2009-2011. Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelse om sagen i november 2011, hvorefter politiet efterforskede den omfangsrige sag. Der har blandt andet været indkaldt 63 vidner, som skulle afgive forklaring i retten, herunder tidligere elever og ansatte på Beauty Instituttet. Sagen har varet 11 dage.

De dømte ankede begge til frifindelse.